Ordliste
- additive primærfarver
- Farverne rød, grøn og blå (RGB) – giver opfattelsen af farven hvid, når de kombineres ligeligt. Farverne findes i det farvesystem, der bruges til skærme og scannere.
- almindelig bi-level
- Bi-level-billeddata uden halvtoneprocessen.
- belysning
- En scannerfunktion, der gør de scannede billeddata lysere eller mørkere.
- bi-level-data
- Billeddata, der består af 1 bit pr. pixel. En pixel er en værdi, der kun kan udtrykkes som 1 (lys) eller 0 (mørk).
- bit
- Forkortelse for binary digit. Den mindste dataenhed i databehandling. En bit kan repræsentere en af to værdier: til – angivet med 1, eller fra – angivet med 0.
- bit/pixel
- Den enhed, der angiver hvor mange bit, der går på en pixel. Jo højere bit-værdi, jo flere pixel-detaljer gengives der.
- byte
- En dataenhed, der består af otte bit. En byte kan repræsentere en kontrolkode eller et tegn.
- ColorSync
- Et farvestyringssystem til Macintosh, der er udviklet for at hjælpe dig med at frembringe et WYSIWYG-output (what you see is what you get). Denne software viser farverne på skærmen, som de er på det scannede dokument, eller udskriver de farver, som du ser på skærmen.
- daisykæde
- Et IEEE 1394-serielt busarrangement, der gør det muligt for flere enheder at blive tilsluttet til en linje på én computer på samme tid. Se IEEE 1394.
- dithering
- En process, hvor et program eller en outputenhed efterligner kontinuerlige toner med punktgrupper.
- dokument
- Det emne, der skal scannes fra glaspladen, f.eks. et ark papir eller en bog.
- dpi
- Forkortelse for punkter pr. tomme (dots per inch). En måleenhed, der bruges i forbindelse med opløsning. Jo højere værdi, jo højere opløsning.
- dropout-farve
- En farve, som scanneren ikke genkender, eller som den ignorerer. Sådanne farver kan vælges eller fravælges i scannerprogrammet.
- ESC/I
- Forkortelse for EPSON Standard Code for Image scanners. Et kommandosystem, der giver dig mulighed for at styre billedscanninger fra programmet.
- ESC/P
- Forkortelse for EPSON Standard Code for Printers. Et kommandosystem, der giver dig mulighed for at styre printere fra programmet.
- farvekorrektion
- En metode til justering af billeddataenes farve for en bestemt type enhed, så resultaterne ved gendannelsen ligger så tæt op ad de oprindelige farver som muligt.
- farveseparation
- En proces, der omfatter konvertering af fuldfarvebilleder til et begrænset antal primærfarver. Scanneren bruger additive primærfarver (rød, grøn og blå). De subtraktive primærfarver (cyan, magenta og gul) og sort bruges i forbindelse med trykpresseseparation.
- gamma
- Gamma er en værdi, der udtrykker forholdet mellem en enheds input og output. Når du justerer gamma, kan du ændre lysstyrken for et billedes mellemtoner uden at påvirke skygge og highlights.
- gråtoner
- Billeder, der vises i flere forskellige gråtoner, ud over sort og hvid.
- grænse
- Et referencepunkt, der bruges til at afgøre, om data skal behandles som "on" eller "off". I forbindelse med farvebilleddata angiver "on", at en bestemt farve vil blive vist i en pixel eller i et punkt, og "off" angiver, at farven ikke vises der.
- halvtone
- En metode, der gengiver billeder med punktmønstre, som forbedrer kvaliteten af outputtet.
- hvileposition
- Positionen bagest i scanneren (nærmest lågets hængsler), hvor vognen er placeret inden en scanning.
- ICM
- Image Color Matching. Et Windows-farvestyringssystem, der er udviklet for at hjælpe dig med at oprette et WYSIWYG-farveoutput (what you see is what you get). Denne software viser farverne på skærmen, som de ser ud på det scannede dokument, eller udskriver de farver, som du ser på skærmen.
- IEEE 1394
- Institute of Electrical and Electronics Engineers 1394. Et hardwareinterface, der forbinder eksterne højhastighedsenheder, f.eks. scannere, harddiske osv. Du kan tilslutte flere IEEE 1394-enheder på samme tid i enten en daisykæde (se daisykæde) eller en trækonfiguration.
- imagesetter
- En enhed, der fremstiller tekst med høj opløsning og grafik-output på film eller papir ved hjælp af computerfiler. Enhederne findes ofte hos servicebureauer og trykkerier.
- inkjet-printer
- En printer, der overfører blæk til papiret ved at spraye blækket ud på papiret gennem et antal små dyser.
- interface
- Det kan være hardware, en metode eller en standard, der bruges til at tilslutte computerenheder.
- laserprinter
- En printer, der bruger en elektrofotografisk laserstråle til at udskrive en hel side ad gangen. Laserstrålen "maler" på den ladte tromle med lys, hvorefter toneren påføres og overføres til papiret.
- linjesekvens
- En type farvescanning, der separerer primærfarver linje for linje. Vognen kører kun én gang.
- lysstyrke
- En scannerfunktion, der gør billeddataene lysere eller mørkere.
- markeringsramme
- En flytbar og justerbar ramme, der bruges til markering af et billedområde, som skal vises eller scannes.
- matrixprinter
- En printer, der overfører blæk til papiret ved at ramme et blækbånd med et antal små nåle.
- moiré
- moiré er et dobbeltskraveret mønster, der vises på scannede billeder, når der scannes udskrevne emner. Et moiré-mønster er et mønster, der opstår på grund af interferens mellem scanningens pitch og halvtoneskærme.
- monokrom
- Sort-hvid billeder eller billeder, der kun bygger på lysstyrkens intensitet.
- opløsning
- Angiver, hvor mange pixel et billede består af. Kan måles i dpi (punkter pr. tomme), ppi (pixel pr. tomme) eller spi (prøver pr. tomme).
- OCR
Optical Character Recognition
- Den teknologi, der giver computeren mulighed for at "læse" tekst fra fysiske emner. OCR (optisk tegngenkendelsse) kræver en grafisk repræsentation af tekst for at kunne forstå teksten. Den grafiske repræsentation stammer ofte fra et scannet billede.
- pixel
- Forkortelse for picture element (billedelement). Hvert billede består af et antal pixel. Pixel angives også i punktenheder.
- pixeldybde
- Pixeldybde henviser til antallet af bit i hver pixel. Hvis pixeldybden øges, øges den mængde af detaljer, der gengives, på det scannede billede.
- port
- En interfacekanal, der transmitterer data mellem enhederne.
- primærfarver
- Grundfarver. Se additive primærfarver og subtraktive primærfarver.
- program
- Et softwareprogram, der hjælper dig med at udføre en bestemt opgave, f.eks. tekstbehandling, billedredigering eller økonomisk planlægning.
- scanning
- En handling, der udføres af føleren og vognen. Under scanningen deles billedet op i pixel.
- scanningsområde
- Den fysiske størrelse på det billede, som scanneren kan scanne.
- sidesekvens
- En type farvescanning, hvor hele billedet scannes én gang for hver enkelt farve.
- standard
- Et værdisæt, der bruges, når der ikke er valgt andre indstillinger. Værdierne kaldes ofte for fabriksindstillinger, hvis de oprindelige indstillinger ikke er blevet ændret, siden scanneren forlod fabrikken.
- sRGB
- Et standardfarverum, der bruges som standardfarverum i Windows 98-farvestyringssystemet (ICM 2.0).
- subtraktive primærfarver
- Farverne cyan, magenta og gul (CMY), der frembringer farven sort, når de blandes i bestemte mængder. I forbindelse med udskrivning, tilføjes farven sort ofte for at skabe mere afgrænsning, da en blanding af de aktuelle blækfarver ikke kan frembringe en ren sort farve.
- tonekorrektion
- En metode, der justerer tonekurven, så gengivelsen på forskellige typer output-enheder har gradueringer, der svarer til de gradueringer, der findes på det oprindelige billede.
- tonekurve
- En graf, der viser kontrastforholdet mellem input (originalbillede) og output (billeddata) i billedbehandlingen.
- uskarp maske
- Oprindeligt er dette en fotografisk proces, hvor et skarpere billede kombineres med et skarpt billede med et lettere uskarpt billede. Denne proces efterlignes af programmet for at frembringe den samme effekt.
- USB
- Forkortelse for Universal Serial Bus. Et hardwareinterface, der tilslutter eksterne lavhastighedsenheder, f.eks. tastatur, mus, scanner eller printer, med computeren.
- USB-hub
- En enhed, der ofte har fire TYPE A-stik for at øge antallet af USB-porte på en pc.
- vogn
- En af scannerens dele, der indeholder den optiske føler og scanningens lyskilde.

[Til toppen]